

Fokus på kundernes tilfredshed
En del af certificeringen er løbende fokus på kundetilfredshed. Minimum én gang i løbet af den 3-årige certifikatperiode gennemfører et analyseinstitut en kundetilfredshedsanalyse blandt de certificerede medlemmer af ISO Dyrlægen.
Analysen giver indblik i de forskellige områder, hvorvidt klinikken/hospitalet lever op til kundernes/klienternes forventninger, og giver samtidig et kvalificeret beslutningsgrundlag for kommende forbedringer og kvalitetsmål.
Vi ved, at du som kunde tager vores faglighed for givet – sådan skal det være, når du overlader dit dyr til os. Derfor spørger analysen også ind til “Dyrlægens interesse i at løse problemet” og “Dyrlægens forståelse af årsagen til din henvendelse”– værdier, som sikrer dig en tryg og god oplevelse i behandlingen.

”ISO-systemet sikrer, at vi løbende får holdt styr på rigtig mange procedurer, så vi er sikre på den kvalitet, som vi gerne vil levere til vore kunder.”
Ribeegnens Dyrlæger


Højere tilfredshed
Generelt er kundernes tilfredshed med deres dyrlæge meget høj. Analysen fra Novopro viser, at ISO Dyrlægen ligger to procentpoint højere end ikke-certificerede dyrlæger. Det er vi stolte af og taknemmelige for.


”Vi er meget bedre til at gøre det vi siger. Og sige det vi rent faktisk gør.”
Aalborg Dyrehospital